Superliga

Stort interview: AaB-direktør i forsvar

Var det et uheldigt person-sammenfald og et dårligt køb, da AaB i slutningen af 2005 købte et bygningskompleks af et firma, hvor AaB's bestyrelsesformand sad i bestyrelsen? På ingen måde, mener AaB's administrerende direktør. Læs hele interviewet her.

Kunne AaB have solgt ejendommen på Hadsundvej 184?

- Vi ikke bare regner med, at der kommer en investrgruppe og kører etape 2. Vi har endda kontakt til forskellige grupperinger, som er interesseret i de her bygninger, hvis vi putter de ting i dem og arbejder med dem. Det var vel heller ikke umuligt for os at få solgt dem, hvis vi havde været villige til at sælge dem på de helt rigtige betingelser.

- Vi snakker store beløb. Vi havde tjent rigtig mange penge, hvis vi havde sænket prisen 15 millioner eller 10 millioner, men det syntes vi ikke, at vi ville, for markedet var jo godt. Vi skulle nok få det solgt. Man skal tænke på det marked, vi sad i. Det var ikke et problem.

Tipsbladet: I hvor høj grad var det bestyrelsens vurdering, at ejendommere kunne videresælges, og i hvor høj grad benyttede man sig af ekspertise fra folk med forstand på ejendomsbranchen, for eksempel er mægler?

- Både og. For det første har vi folk i den bestyrelse med meget stor indsigt i den branche. Blandt andet vores egen formand, som kommer fra development-branchen. Det er meget vanskeligt at finde større ekspertise end det. Derudover har vi folk siddende, som selv er meget store investorer indenfor den her verden. Så vi kunne næsten ikke finde dybere ekspertise indenfor det her, men vi havde også ejendomsmægler på.

- Vi har haft mægler på i hele forløbet, og derfra var meldingen en helt anden før finanskrisen. Det er jo ikke for sjov, at vi går ud og siger, at vi sælger den nok i 2008 eller 2009. Vi havde jo i øvrigt også solgt det. Man skal huske på, at det var jo betinget solgt i 2007 i forbindelse med en transaktion, hvor vi skulle løbe Aalborg Damehåndhold. Der var det solgt. Vi ikke bare budgetterede med det; vi meldte det også ud i en fondbørsmeddelelse. Det gør man jo ikke, hvis ikke man har solgt den.

Tipsbladet: Havde I fået en fortjeneste, hvis I havde solgt Etape 2 på Hadsundvej 184?
- Om det ville have været med fortjeneste? Ja, det er som jeg siger. Det ville have været med en væsentlig, væsentlig fortjeneste. Ellers havde vi aldrig gjort det der. Vi tjente 20 millioner på en mindre ejendom, så du kan selv regne ud, hvad vi kunne tjene på en ejendom, som er dobbelt så stor. Vi kunne have tjent mange penge på det her, for vi er kommet billigt til de her bygninger. Vi ombygger dem relativt billigt, fordi de passer meget godt til det, vi skal bruge dem til. Det bliver en meget billig ejendom til det, den skal bruges til, og derfor bliver det en meget god forretning.

- En betingelse var så, at vi skulle overtage en damehåndboldklub. Dengang var i en fase, hvor verden ikke sagde, at 'I skal smide alt, hvad der hedder håndbold og ishockey væk'. Det sagde man ikke.

- Den due diligence, der skal laves, åbner bøgerne for dem og for os. Vi konstaterer, at nogle forudsætninger i den handel er ikke, som vi havde regnet med. Så siger vi, at så går det ikke. I bagkogskabens klare lys skulle vi måske have gjort det, for det havde måske været været en bedre forretning bare at få solgt bygningen og tjene lidt, end det er slet ikke at have solgt den. Sådan er virkeligheden jo for alle handler. Hvis man kan spå om fremtiden, eller kan lave om med tilbagevirkende kraft, så er det en mekanisme, som mange mennesker gerne ville tage i anvendelse. Ikke mindst i disse tider.