Video : Tipsbladet
Generelle

Chokskifte: Her er Memphis Depays nye klub

Memphis Depay skriver under med brasilianske Corinthians, skriver ESPN og Globo.

Memphis Depay har fremtiden på plads. 

Den hollandske angrebsstjernes kontrakt udløb i Atletico Madrid denne sommer, og nu foretager han efter alt at dømme et noget overraskende skifte. 

Han har nemlig skrevet under på en kontrakt med brasilianske Corinthians. 

Det skriver ESPN og den brasilianske avis Globo. 

Hollænderen, der har tørnet ud for store klubber som Lyon, Barcelona og Manchester United, skal altså nu til at spille fodbold på et væsentlig lavere niveau. 

Og tilmed på et hold, der er nedrykningstruet. 

Corinthians, der har hjemme i storbyen Sao Paulo, ligger nemlig i skrivende stund nummer 17 i den bedste brasilianske række. 

Memphis Depay, der har 98 landsholdskampe for Holland på cv'et, forventes at være på kontrakt frem til sommeren 2026.