Rasmus Højlund, Christian Eriksen og co. kunne have fået ny cheftræner i Manchester United denne sommer.
Sædet under Erik ten Hag var brandvarmt i sommer, og toptræneren Thomas Tuchel var et glohedt emne i den engelske storklub. Ja, den tidligere Chelsea-træner mødtes endda med Manchesters Uniteds medejer Sir Jim Ratcliffe for at diskutere planerne med klubben.
I sidste blev Erik ten Hag i klubben, men ifølge Bild var Thomas Tuchel ualmindeligt tæt på at overtage jobbet.
Parterne var næsten enige om en aftale, men til allersidst sagde Tuchel nej. Det skyldes - ifølge Bilds journalist Marcel Reif - at han ikke var overbevist af klubbens transferstrategi.
Manchester Uniteds sportslige ledelse har gennemgået store ændringer denne sommer, hvor der blandt andet er hentet en ny sportsdirektør ind i Dan Ashworth og en ny teknisk direktør i Jason Wilcox.
Erik ten Hag og Manchester United har fået en skuffende start på sæsonen med én sejr og to nederlag i tre kampe i Premier League.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.