Generelle

Nyd det: FCK bliver aldrig bedre

Det siger meget om FC Københavns nuværende høje niveau, at det var en forventet historisk triumf i Parken i tirsdags. De græske mestre fra Panathinaikos fik klø, efter at endnu en fornem FCK-indsats sikrede den første danske plads i Champions League 1/8-finalerne. Men meget taler også for, at det her er toppen, for det aktuelle hold er ved enden af sin cyklus, og et løft endnu længere op i det europæiske hierarki vil kræve mange flere penge, end Arkadij Abramovitj måske står klar med i en aktieemission.

»Så spørgsmålet er, om vi kan nå videre med de ressourcer, man kan retfærdiggøre at bruge som et dansk hold. For der vil være et loft, men hvis det så er at spille europæisk for tredje år i træk efter jul, som vi nu kommer til, så vil det være i orden. For det er sgu' stærkt,« sagde sportsdirektøren før pladsen i 1/8-finalen blev sikret og gav FCK fem bonuspoint i UEFA's store klubregnskab, hvor de danske mestre nu er helt fremme som nummer 35, foran blandt andre Ajax, Juventus og Manchester City.

»Det er helt sikkert et nyt peak. Men midlerne er trods alt begrænsede i den nationale liga, vi spiller i, holdt op imod dem vi konkurrerer med, så måske er der en grænse for, hvad vi kan præstere internationalt. Og er det tilfældet, er det måske også ok, hvis vi kan deltage regelmæssigt og fastholde vores aktuelle position på ranglisten.«

»Det er et niveau, der kan være tilfredsstillende, selv om man selvfølgelig altid skal arbejde på at forbedre sig. Og det gør vi også. Tilfredshed er det første skridt på tilbagegangen. Men man må også være realistisk i forhold til de muligheder, vi har,« sagde Carsten V. Jensen, før usikkerheden og nerverne havde lagt sig endeligt omkring Panathinaikos-kampen, der sikrede FCK et historisk resultat i Europa med Ståle Solbakken på sidelinien.

Indersideafleveringer og betonklodser

Der står han dog efter alt at dømme kun frem til sommerpausen, og det kan ikke andet end at øge usikkerheden omkring FCK's fremtidige succes i Europa, for den har i høj grad været synonym med Ståle Solbakken.

»Ja, det øger da usikkerheden. Det gør et trænerskifte altid. Sådan var det også i starten af 2006, da Ståle kom til. Hans  og Niels-Christian  afleverede et hold til Ståle, der var 10 point foran i ligaen, og det blev afleveret til en træner, der på det tidspunkt havde relativt lidt erfaring på højt niveau. Han fik også en svær start med et par nederlag til Brøndby, men han havde vores filosofi og vores miljø at læne sig op ad, og vi vandt mesterskabet i hans første år. Og så kvalificerede vi os så til Champions League, og så var han ligesom i gang.«

»Så viste det sig, at han udviklede sig til en kapacitet. Det har været positivt hele vejen igennem, og hvis jeg kunne, forlængede jeg gerne fem år med ham. Men det kan jeg ikke, og så opstår der et nyt problem, for nu skal den kapacitet erstattes, og hvordan gør man så det.«

»Jo, der har vi som nævnt vores kultur, vores historik, vores miljø og vores filosofi om træning og spillestil, som vi kan bygge videre på. Der skal ikke opfindes noget nyt, når Ståle rejser videre. En ny træner skal spejle sig i det, vi har opbygget. Der skal ikke vendes op og ned på alt.«