Nyd det: FCK bliver aldrig bedre

»Man kommer til et punkt, hvor man har gjort det samme i lang tid, og jeg har nu været i den samme klub i fem år, været på de samme stadions, spillet mod de samme modstandere og slået dem næsten hver gang. Så jeg følte, det var vigtigt, at jeg prøvede noget nyt, før jeg dør igen,« som han sagde med reference til dengang, han som spiller faldt om på FCK's anlæg med hjertestop.

Enden af en cyklus

Det er den slags ting, FCK-tilhængerne kan sidde og mindes om nogle år, for ingen ved, hvad fremtiden byder, men nutiden er på niveau med dengang Brøndby i en anden økonomisk tidsalder nåede en europæisk semifinale og kun var minutter fra at slå Roma ud før det ultimative slutspil. Så langt når dette FCK-hold ganske givet ikke, og samtidig er der også tale om en kulmination på det, der er lige nu.

Kulturbærer Hjalte Nørregaard skifter klub til nytår efter for lang tid på bænken, og til sommer har Oscar Wendt, Zdenek Pospech, Mikael Antonsson og Jesper Grønkjær kontraktudløb, hvor Wendt har sagt, han vil videre og hvor Pospech sikkert er på vej hjem til Tjekkiet af hensyn til sin skolesøgende datter, men hvor både Antonsson og Grønkjær til gengæld nok forlænger.

Og så er der målmand Johan Wiland, anfører William Kvist og topscorer Dame N'Doye, der alle tre har leveret et efterår, der ganske givet har vakt opsigt i større og kapitalstærkere klubber rundt omkring i Europa. Den slags specifikke detaljer kommenterer FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen af princip ikke, men mere generelt sagde han før kampen mod Panathinaikos:

»Et hold arbejder i cyklusser. Vi havde det i 2006, og nu har vi det så igen med det her hold i forhold til opbygningen og det arbejde, der er gjort med det. Så der er en levetid for alt, men samtidig skal vi fortsætte med at leve op til, hvad vi har foretaget os tidligere af kvalitetsbeslutninger som forudsætning for, at vi kan komme ind i en ny positiv cyklus. Men afslutningen på en cyklus er lig med udfordringer og måske også besværlige tider.«