Nyd det: FCK bliver aldrig bedre

Tværtimod kan det sagtens tænkes, at spillerne på grønsværen om få år er genstand for masser af historier over fadøl på lokale vandingshuller, hvor man kan mindes dengang, man var i Parken og så...

Zdenek Pospech, den 32-årige tjekke der var tæt på Hoffenheim men i stedet måtte nøjes med FCK, hvor han er blevet det hidtil bedste udtryk på en moderne back i Superligaen med lige mange aktioner på hver side af midterlinien og undervejs også har spillet sig til en fast plads på sit landshold.

Mathias »Zanka« Jørgensen, en 20-årig knægt med ro, rutine og enorm tro på egne evner, der i løbet af efteråret har taget skridt på den samme vej, der i sin tid i god ro, orden og målrettet udvikling i Brøndby skød Daniel Agger op i toppen af europæisk fodbold.

William Kvist, midtbanemanden med de store bevægelser og den enestående konkurrence-mentalitet, der har flyttet sig enormt, efter at han er blevet fast på sin drømmeplads på den centrale midtbane, hvor han nu styrer spillet og tempoet på en måde, så man sagtens kan forestille sig en karriere i en større liga end den danske.

Jesper Grønkjær, det bedste hjemkøb fra Europa til Superligaen nogensinde. I en alder af 33 år spiller han med større gejst, glæde og suverænitet end man har set ham med i klubber som AaB, Ajax og Chelsea. I perioder ejer han kampene uanset modstanderen.

Dame N'Doye, der helt fremme i frontkæden på et år har vist, at han er et niveau over Superligaen. Fra den 29. november 2009 til og med en december-tirsdag i Parken har han scoret 31 mål i 49 kampe takket være fysisk styrke og fin boldfornemmelse, og så kunne folkene på lægterne sagtens grine med af det skud, han sendte på stolpen i stedet for i et tomt mål. Og så er der selvfølgelig chefen på sidelinien,

Ståle Solbakken. Skandinaviens svar på Jose Mourinho der har tømret et mandskab sammen med vindervilje, stærk defensiv og lyst til angreb. En nordmand, hvis pressemøder der bliver set frem til med spændt forventning, fordi han aldrig skuffer. Heller ikke efter Panathinaikos-kampen, hvor han igen blev spurgt om det landstrænerjob, han for længst har sagt ja til til de flestes forundring.