Hjalte Bo: Den svære overvejelse

Ser du det som naturligt, at du som formodet ledende spiller i truppen også er en af dem, der kommer til at tjene mest?

»Det kan du vel godt sige. Det går vel hånd i hånd. Sådan plejer det jo at være. Men jeg aner jo ikke, hvad de andre folk i truppen tjener. Selvfølgelig ved jeg godt, hvad jeg selv tjener, men fordi medierne skriver det, behøver det jo ikke at passe. Jeg har heller ikke noget ønske om at korrigere dem. Folk behøver ikke vide alt.«

Højt bundniveau

Fodboldmæssigt hører Hjalte Nørregaard ikke til de mest spektakulære typer. Det erkender han selv. Omvendt spiller han næsten aldrig en dårlig kamp og er meget stabil i sine præstationer.

»På fodboldsprog hedder det, at jeg har et højt bundniveau. Det gælder om altid at levere varen, også selv om man måske ikke lige altid dribler forbi fem mand og sætter den op i krogen. Så må man gøre de ting, der er lidt lettere og få det til at fungere, og så ellers vise, at man er der. Det kan også gøre verbalt og via sin attitude og udstråling på banen.«

Hvad kan AGF ellers forvente sig af dig?

»Jeg går ind med en vis rutine i og med, at jeg har prøvet lidt i den her fodboldverden. Jeg ved, hvad der skal til for at vinde. Jeg har været med i mange år. Jeg håber selvfølgelig på, at jeg kan hjælpe de andre på holdet. Jeg er ikke en højtråbende spiller, men gør tingene på min måde. Det er der nogen, der synes om, i hvert fald.«

Rygnummeret 8 lyver ikke, for Hjalte Nørregaard er en klassisk to-vejs-spiller, som ligger centralt, hvorfra han både arbejder hårdt og fordeler spillet. Det er lidt den samme rolle, som Martin Jørgensen har udfyldt fornemt i efteråret, med Kasper Povlsen som en mere defensivt orienteret arbejdshest ved siden af.

Desuden kan også talentet Casper Sloth og Jerry Lucena (som dog har spillet mest som back i efteråret) spille centralt. Det kan måske give risiko for »overbooking«.

»Det kan det i og for sig godt, men samtidig er man nødt til at have mange gode spillere for at få et højt niveau til træning. Alle bliver nødt til at yde deres bedste. På den måde løfter man niveauet. Man plejer at sige, at man spiller kampe, som man træner. Vi er med til at gøre hinanden bedre, og så er det op til træneren at vælge det bedste hold,« anerkender Hjalte Nørregaard.

Han både ligner og lyder som en mand, der er klar til Århus-testen, og han er ikke bange for at fejle, som andre nyindkøb har gjort, dels på grund af skader, dels på grund af et hold, der ikke hang sammen.

»Det er ikke noget, jeg er bange for skal ske for mig. Jeg har et godt billede af klubben. Der er en fornuftig organisation, og det virker som om, at der er styr på tingene. Der er blevet ryddet op. Nu har de fået en træner, som har et fast koncept, han spiller efter, og det kender jeg i hvert fald. Det minder meget om Ståles [Solbakken], og det har jeg bevist, at jeg passer godt ind i.«