Video : Tipsbladet
Serie A

Officielt: Roma præsenterer tidligere FCK-keeper

Mathew Ryan kan nu kalde sig for Roma-spiller.

Den tidligere FC København-målmand Mathew Ryan er på det seneste blevet sat i forbindelse med et skifte til den italienske hovedstadsklub AS Roma. Det er nu et skifte, der endeligt er faldet på plads.

Det oplyser Roma på klubbens hjemmeside.

Ryan kommer dog til en situation i 'Den evige stad', hvor han ikke kan regne med at gå direkte ind mellem stængerne for dem. Der står nemlig også en serbisk belgier ved navn Mile Svilar klar til at tage konkurrencen op.

Dermed kommer han ind til noget, som han har en smule bekendtskab med. I sin tid i FCK kom han nemlig ind som konkurrent til Kamil Grabara, som endte i en konflikt med tweets fra polakken.

Siden skiftede han til hollandske AZ Alkmaar, som han nu har forladt efter halvandet år i klubben.

Ikke desto mindre takker han allerede nu for den varme velkomst, som han har fået i klubben, som man kan se i videoen nedenfor.

I Roma kommer Ryan til at spille med nummer 98 på ryggen.