Superliga

Her er månedens hold - oktober

Se Tipsbladets kåring af månedens hold i SAS Ligaen, læs begrundelserne og se om du er enig.

Mike Jensen (Brøndby)
Pressede sig på til september-holdet også, men kommer med nu. Ikke alene for frisparksscoringen i Aalborg, men for at vise stigende modenhed og mod i sit spil. Der er brug for midtbanespillere, som kan og tør andet end at sparke fremad eller trille tilbage.

Jesper Jørgensen (Esbjerg)
Præsterer til stadighed stabilt på Esbjerg-midtbanen. Var en af de bedste, da man tabte i Parken og afgørende for den umulige vending af kampen i Silkeborg. Med for anden gang på månedens hold.

Martin Ørnskov (Silkeborg)
Silkeborg-spilleren er minsanten som den eneste med for tredje gang. Har igen været med i rigtig meget i Silkeborgs kampe og det begynder at ligne en mulig plads på ligalandsholdet til januar.

Ken Ilsø (FC Midtjylland)
Københavneren synes omstilles fra det sønderjyske til det midtjyske med nogle bemærkelsesværdige enkeltpræstationer i de to seneste kampe, og det er en type man gerne vil se mere til. Mangler lige at score nogle flere mål, for han er også god til at juble.