Video : Tipsbladet
La Liga

For syvende gang i træk: Braithwaite starter for Barcelona

Den danske Barcelona-spiller starter igen inde for storklubben.

Martin Braithwaite har for alvor bidt sig fast i FC Barcelonas startopstilling.

Den danske angriber starter nemlig inde i en ligakamp for syvende gang i træk, når FC Barcelona klokken 19.15 tager imod Eibar på Camp Nou. Det oplyser klubben på de sociale medier.

Læs også:Tror på Messi-forlængelse: Han ønsker at være i Barcelona

Martin Braithwaite skal agere angrebsduo med Antoine Griezmann i FC Barcelonas opstilling, der desuden er uden Lionel Messi. Argentineren har fået forlænget juleferien, da han døjer med en mindre skade, og er derfor ikke med til kampen.

Startopstillingen:
FC Barcelona (3-5-2): Marc-Andre ter Stegen - Roland Araujo, Clement Lenglet, Oscar Mingueza - Sergino Dest, Miralem Pjanic, Frenkie de Jong, Junior Firpo - Pedri - Griezmann, Martin Braithwaite

Læs også:Dansk landsholdsprofil hyldes i Italien: Ligaens bedste på sin position

I denne sæson har Braiithwaite scoret fem mål for FC Barcelona, hvoraf to har været i ligaen. De tre øvrige har været i Champions League. 

FC Barcelona kan med en sejr kravle op på tredjepladsen i La Liga - fem point efter Real Madrid på andenpladsen. 

Læs også:Fra joker til stamspiller: Sådan byggede Braithwaite sin rede i Barcelona

Læs også:Fire måneder efter CL-finalen: PSG fyrer træneren

Læs også:Fyret Barca-træner åben for comeback