West Ham måske til salg
Nyheden følger i slipstrømmen på Premier League-klubbens meget overraskende kapring af den unge, argentinske stjerneduo Carloz Tevez-Javier Mascherano. West Ham vil ikke røbe, hvem den potentielle køber er, men bestyrelsen afviser, at der er en sammenhæng med den opsigtsvækkende lejeaftale, der er indgået omkring de argentinske landsholdsspillere.
Begge spillere ejes af selskabet Media Sports Investment, som i november 2005 var tæt på at overtage klubben i Upton Park, men endte med at trække sig, da parterne ikke kunne blive enige om en pris. MSI-præsidenten Kia Joorobchian afviser over for BBC Radio Five, at selskabet er interesseret i en overtagelse af West Ham eller nogen anden europæisk klub for den sags skyld.