- Jeg er meget imponeret.
Morten Hjulmand har i den grad spillet sig ind i hjerterne på Sporting-fansene og journalisterne, der dækker mandskabet tæt.
Der er jo allerede interesse fra Manchester United og Barcelona. Det er nok en vej for ham i fremtiden.
Ricardo GranadaSporting-journalist
Den 25-årige dansker har blot været i den portugisiske storklub i halvandet år.
Alligevel har Hjulmand imponeret så voldsomt, at han bærer anførerbindet i denne sæson.
- Han er en spiller, der har overrasket Sportings fans. Han var selvfølgelig anfører i Lecce, men han var en spiller, som ikke mange i Portugal kendte.
- Hjulmand var andetvalg for Sporting. Han har virkelig overrasket positivt, fordi han er en meget anderledes defensiv midtbanespiller, end man normal ser i Portugal. Han er meget aggressiv i duellerne. Han taler meget, når han bruger sit lederskab, siger Ricardo Granada, der dækker Sporting CP intenst for Record, i et interview med Tipsbladet.
Selvom danskeren kostede Sporting lidt penge at få til, så er journalisten slet ikke i tvivl om Hjulmands betydning. Han tror dog, at Hjulmand kan være væk inden længe.
- Han er kun 25 år, og det siger meget om ham, at han allerede er blevet kaptajn. Han vokser. Sporting skød papegøjen ved at købe Morten Hjulmand.
- Jeg tror, at de betalte 18 millioner euro (135 millioner kroner, red.) for ham, og han har allerede fordoblet sin værdi. Der er jo allerede interesse fra Manchester United og Barcelona. Det er nok en vej for ham i fremtiden. Han kan tage ét-to år i Sporting, og så tager han måske videre. Han er en af de største Sporting-spillere, og han er hjertet af holdet.
Artiklen fortsætter under billedet.
'Hvem bliver så anfører?'
Sporting stod over for et svært valg inden sæsonen, da en ny anfører skulle vælges. Men Morten Hjulmand har imponeret stort som klubbens talisman.
- Anføreren i den seneste sæson var Sebastian Coates, som har spillet i Liverpool. Han var i klubben i næsten 10 år, så han var meget respekteret som anfører. Derfor er det ikke nemt at tage over efter ham. Da Coates forlod klubben i sommer, så tænkte Sporting-fans: 'Hvem bliver så anfører?'.
- Hjulmand er et fantastisk valg. Hjulmand havde meget respekt for Coates, og alle spillere i Sporting-truppen respekterer Morten Hjulmand. Han er kun 25 år, hans måde at kommunikere, og han er allerede i gang med at lære portugisisk.
- Hans lederskab er meget imponerende, og han er den perfekte anfører for Sporting lige nu. Jeg tror på sigt, at Hjulmand kan blive anfører for det danske landshold, siger Granada til Tipsbladet.
Tirsdag viste Hjulmand også målfarlighed for Sporting. Danskeren scorede nemlig i 3-1-sejren over Nacional.
Morten Hjulmands kontrakt med Sporting løber til sommeren 2028.