Wenger vil vælte Chelsea
»Det er rart at vide, at Chelsea ikke er de eneste, der kan få succes, selv om de har mange penge. Chelsea kan blive slået i denne sæson i England, det er jeg helt sikker på, og jeg tror på, at det bliver os, der gør det,« sagde Wenger til L'Equipe.
I interviewet understregede han også, at 10 år i England ikke har gjort ham engelsk. Tværtimod.
»Jeg er franskmand. Jeg er ikke blevet engelsk. Jeg har en fornemmelse af, at jeg bor på en ø, der hedder Arsenal. Så hvis du gerne ville på en sight-seeing tour rundt i London, skal du ikke spørge mig. Vi ville bare fare vild,« sagde Arsenal-manageren.