Generelle

Villa skal vise sit værd

Under Martin O'Neills ledelse har danskerklubben overrasket alt og alle. Seks kampe inde i sæsonen er de ubesejrede, men den statistik står nok for fald.

Det vil i hvert fald høre til en af Premier League-sæsonens største overraskelser, hvis Aston Villa formår at få andet end oplevelsen med fra dagens udekamp mod Chelsea på Stamford Bridge i London. De forsvarende mestre har, ganske som forventet, ikke spillet sprudlende fodbold, men har til gengæld taget seks sejre i træk, og har endnu ikke lidt hjemmebanenederlag under Jose Mourinho.

Stabilitet har været nøgleordet for det Aston Villa-hold, der før sommerferien lå og rodede i nærheden af nedrykning, men som efter O'Neills overtagelse har været helt forandret. Indsatserne svinger ikke længere fra de ekstreme yderpunkter. Holdet har simpelthen formået at gøre det, som Tottenham, Liverpool, Arsenal og Newcastle ikke har.

Hos Chelsea er Didier Drogba i gang med super sæson. Syv kasser i Premier League og Champions League har den knivskarpe ivorianer losset ind, og fokus er dermed blev drejet lidt væk fra at Andryi Shevtjenko har skuffet i de første kampe. Det er dog ventet, at Mourinho vil sætte de til start i angrebet.

John Terry og Arjen Robben kan vende tilbage til startopstillingen, mens Joe Cole endnu ikke er spilleklar. Efter en række imponerende indsatser for dagens gæster, banker danske Martin Laursen på til en plads væk fra bænken, men Martin O'Neill vælger formentlig det sikre valg med Liam Ridgewell og Olof Mellberg i centerforsvaret.

I modsatte ende af banen er der genvalg til Gabriel Agbonlahor, Juan Pablo Angel og Luke Moore, hvilket vil betyde at tjekkiske Milan Baros endnu ikke får sin første start på banen i Premier League-sæsonen, når to af de hotteste mandskaber pt. skal vise, hvem der er bedst.