Generelle

Utålmodige Gravesen

Thomas Gravesen er uønsket i Real Madrid og Premier League ser ud til at blive næste destination for den danske midtbanespiller. Og afklaringen på fremtiden kan ikke komme hurtigt nok for den danske landsholdsspiller.

"Jeg tænker kun på at komme til at koncentrere mig om at spille fodbold igen. Jeg håber dæleme snart, der kommer en afklaring," siger Thomas Gravesen til B.T.

Newcastle er bedste bud på en kommende arbejdsgiver, og manager Glenn Roeder har bekræftet over for engelske medier, at klubben forhandler med Gravesen. Newcastle har senest solgt Amdy Faye til Charlton for cirka 22 millioner kroner, og de penge - plus fem-otte millioner kroner - skal bruges på Gravesen.