Generelle

Topagent dæmper tonen

Den engelske spilleragent Colin Gordon trækker nu lidt i land efter, at han tidligere på ugen sagde, at flertallet af spilleragenter er korrupte.

"I et vist omfang beklager jeg, hvad jeg sagde, men jeg er helt sikker på, at vi står med et problem, og jeg vil gerne yde mit bidrag til at løse det," siger Gordon til den engelske avis The Sun. Han siger nu, at det drejer sig om en minoritet, men tilføjer:

"Vi taler stadig væk om en masse penge, der forsvinder. Vi taler om millioner. Jeg har ingen konkrete beviser, men jeg har været med længe, og folk ved godt, hvad der foregår," siger Gordon, der bl.a. er rådgiver for den engelske landsholdsmanager Steve McClaren