Generelle

Tomasson ude endnu to uger

En ledkapsel-skade sætter Jon Dahl Tomasson ud af spillet i endnu to uger - netop som han var tæt på melde sig klar til kamp for VfB Stuttgart. Skaden opstod under den første træning efter klarmeldingen, og der er endnu længere vej til rehabilitering for den danske landsholdsangriber end nogensinde.

Tomasson var med fra start i sæsonens to første kampe og havde derefter korte optrædender i sjette og ottende runde. Formkrise og en fodsåleskade er nu afløst af ledkapselproblemer, og når han er klar igen, er efteråret omtrent overstået.

Stuttgart mistede i øvrigt, uden Tomasson, førstepladsen i Bundesligaen med lørdagens 2-1 nederlag ude mod Bayern München.