Svenske drømme

I overtiden rammer bolden Elfsborg-backen Andreas Augustsson på armen. Soleklar hands og en bevidst handling synes alle. Især efter at have set tv-billederne. Men dommeren ser det ikke, faren er drevet over.

Borås-klubben holder stand, besejrer Mattias Jonsons Djurgården med 1-0 og er vinder af Allsvenskan for fjerde gang, men for første gang i 45 år.

En højdramatisk afslutning på guldkampen i Borås Arenaen, der var proppet til med små 17.000 tilskuere – i virkeligheden en alt for lille kapacitet, for ifølge klubben kunne man sagtens have solgt dobbelt så mange billetter.

Men årets Allsvenskan havde også en sindsoprivende afslutning at byde på - med AIK Stockholm lige i baghjul, bare et enkelt point efter Elfsborg – og med en dramatisk optakt, hvor Djurgården-fans havde truet med at invadere banen og afbryde kampen i Borås, hvis ærkerivalerne i AIK lå til at vinde guldet. En trussel der blev taget alvorligt. Men der blev lukket ned for skrækscenariet.

Angrebstalentet Joakim Sjöhage puffede Mathias Svenssons hovedstød de sidste millimeter ind over stregen til 1-0 før pausen. Og Djurgårdens fans var næsten dem, der jublede højest. Men i 2. halvleg kom hovedstadsholdet meget mere med, pressede spillet frem og søgte udligningen, mens AIK førte 3-0 hjemme på Råsunda over Malmö FF. Blandt andre Mattias Jonson missede en oplagt chance, som ex-Brøndby proffen måske havde scoret på, hvis han ikke havde været febersyg og tvivlsom op til kampen. Djurgården-spillerne lagde sig på ingen måde ned, som deres egne fans ellers havde krævet det.

Elfsborg vandt mesterskabet, fordi man simpelt hen havde det bedste hold. Sådan lyder den svenske ekspertbedømmelse. Forsvaret er blevet stabiliseret, ikke mindst takket været samme Andreas Augustsson, som var tæt på i bogstavelig forstand at give AIK en håndsrækning og måske kunne have kostet mesterskab, hvis dommerne havde set skarpt nok på situationen i overtiden.

Midtbanen er rækkens bedste anført af den hjemvendte udlandsprof Anders Svensson, og i front har den fysisk og hovedstødsstærke Magnus Svensson skabt ny tyngde på et mandskab, der modsat tidligere også er parat til at ofre blod, sved og tårer for at vinde.

Men den største fjer i hatten tilfalder måske cheftræner Magnus Haglund og den klubledelse, som for et par år siden turde satse på den dengang bare 30-årige, ukendte og urutinerede træner fra 3.divisionsklubben Laholm i Halland og håndplukkede han blandt 12-14 ansøgere med et umiddelbart mere prangende visitkort. Og turde holde fast ved ham, da de første måneder i jobbet forvandledes til et mareridt af udeblevne resultater.

Søndag aften var Store Torg i Borås et jublende menneskehav, som hyldede byens fodboldhelte, men midt i al denne festivitas er klubledelsen allerede begyndt at lægge planer for fremtiden. Næste sommer skal Elfsborg forsøge at kvalificere sig til Champions League, men svenske fodboldeksperter tror ikke umiddelbart på projektet. De svenske mestre holder ikke klassen til et europæisk eventyr.

Men Elfsborg-ledelsen, der har set omsætningen rekordfordoblet til 65 millioner svenske kroner, vil ikke give sig og søger forstærkning samtidig med, at man afviser spillersalg - i det mindste til andre, nordiske klubber.

Og i Borås har de en drøm. En drøm om at hente den tidligere Elfsborg-duo Tobias Linderoth og Fredrik Berglund tilbage til klubben. De siger, at de har løbende kontakt til FCK-duoen – akkurat som tilfældet var med Anders Svensson og Mathias Svensson, mens de endnu begge spillede i England.

Men hvad de så siger til den svenske drøm i Parken i København er straks en anden sag.