Generelle

Sigurdsson sælger

Trøje nummer 25 med Sigurdsson sælger ganske godt i Brøndbys supportershop trods den islandske angribers begrænsede succés som målscorer hidtil.

Det er således den sjette mest solgte trøje i øjeblikket i shoppen på Brøndby stadion. Målt siden Hannes Sigurdsson kom til, da transfervinduet lukkede med udgangen af august. Foran på hitlisten for de seneste to måneder finder man Martin Ericsson, Per Nielsen, Kasper Lorentzen, Morten "Duncan" Rasmussen og Marcus Lantz.

"Det er faktisk gået bedre end forventet med at sælge Sigurdssons trøje. Der er altid salg i angribere, også selv om de ikke scorer en periode," siger Jesper Andersen fra BrøndbyShoppen til TIPS-bladet.

LÆS INTERVIEW MED HANNES SIGURDSSON I TIPS-BLADET WEEKEND