Sanktioner mod Iran lempet
Iran blev onsdag i sidste uge suspenderet fra al international fodbold, fordi FIFA mener, at landets regering fyrede præsidenten for fodboldforbundet, Mohammed Dadgan, få dage efter Irans exit ved VM-slutrunden i Tyskland.
Iran er forsvarende mestre ved De Asiatiske Lege, og da turneringen i forvejen er ramt af et par afbud, betød iranernes udelukkelse, at legenes fodboldturnering ville blive temmelig kaotisk og ikke helt sportsligt korrekt gennemført..
Arrangørerne trak ellers lod til gruppespillet i lørdags. Med Iran tilbage skal lodtrækningen gå om.