Generelle

Saarenpää til Vejle

Vejle Boldklub har forstærket sig. Mandag skrev den østjyske klub kontrakt med 30-årige Kleber Saarenpää, der kommer til Vejle på en fri transfer fra svenske Hammarby.

Tidligere i karrieren har den erfarne forsvarsspiller, der er noteret for 11 landskampe for Sverige, optrådt for AaB, hvor hans ophold dog delvist blev spoleret af skader.

"Vi har fået en rutineret forsvarsspiller med virkelige gode lederkvaliteter. 11 A-landskampe for Sverige taler sit tydelige sprog," siger sportsdirektør i Vejle Boldklub Flemming Serritslev.

"Jeg vil gerne spille i udlandet igen, og her var Vejle Boldklub en god mulighed. Jeg ser frem til den spændende udfordring med at hjælpe Vejle Boldklub i den position, som klubben er i," siger Klebèr Saarenpää, der i første omgang har underskrevet en kontrakt på seks måneder.