Ronaldinho smidt af holdet
For to år siden missede Ronaldinho adskillige træningspas, da Barcelona vandt mesterskabet den sæson, men denne gang har Rijkaard åbenbart valgt at håndhæve sin regel noget skrappere.
En medvirkende årsag kan være, at Frank Rijkaard også er utilfreds med, at Ronaldinho om formiddagen før sidste fredags europæiske Super Cup-finale mod Sevilla stillede op til pr-arrangement. Ronaldinho spillede dårligt, og Barcelona tabte kampen 3-0.
Men Ronaldinho er ifølge spansk presse blevet tilsvarende sur på Rijkaard, fordi han var blevet beordret til arrangementet af Barcelonas ledelse.
Ronaldinho skulle efter sigende også være utilfreds med, at Barcelona ikke har fornyet hans kontrakt, som han ellers er blevet lovet det sidste halve år.