Rommedahl trænede med
Charlton-spilleren fulgte den normale opvarmning og deltog i boldøvelser, men var dog ikke med i det afsluttende 10 mod 10, hvor Peter Løvenkrands igen havde pladsen på højrekanten. Træningen tirsdag formiddag bliver den afgørende test af Rommedahl.
Mandagstræningen indikerede ikke andre ændringer i den danske startopstilling. Således var Daniel Jensen igen med på midtbanen, mens storebror Niclas måtte finde sig i at være på B-holdet, da man 10 mod 10 kun spillede med tre i bagkæden.
Med udtagelsen af Dennis Sørensen og Jesper Bech samt målmand Casper Ankergren er truppen i Liechtenstein oppe på 21 mand, hvorfor tre skal sorteres fra og placeres på tribunen onsdag aften.