Generelle

Randers holdt en time

Randers FC leverede en hæderlig indsats den første time af returopgøret i UEFA Cup'en mod Fenerbahce.

Men så var det også slut. På mindre end ti minutter scorede gæsterne tre gange og avancerede dermed til gruppespillene med sammenlagt 5-1.

Randers FC skulle vinde kampen i Århus for at gå videre og havde stor ære af første halvleg. Og kampen var måske endt anderledes, hvis ikke Todor Yanchev var så uheldig at ramme stolpen med sit skudforsøg seks minutter før pausen.

I anden halvleg fjernede Fenerbahce dog enhver tvivl om udfaldet. Deivid, Tuncay og Mateja Kezman sørgede målene i en kamp, hvor Randers FC havde fortjent at score mindst et mål. Men heldet var ikke med pokalmestrene, der til sidst også måtte se et forsøg fra Djiby Fall tage overliggeren.