Generelle

Polen fik ram på Portugal

Efter et skidt VM og en halvsløj start på EM-kvalifikationen kom Polen endelig i gang, da det onsdag aften blev til en sejr på 2-1 over Portugal hjemme i Chorzow.

Ebi Smolarek blev aftenens mand i skysovs med begge de polske mål, der faldt i kampens 9. og 18. minut. Herefter var det op ad bakke for VM-semifinalisterne, som først fik skabt spænding om slutresultatet i overtiden på en scoring af Nuno Gomes.

Tidligere onsdag vandt Serbien på hjemmebane 3-0 over Armenien og fører dermed kvalifikationsgruppe A med ti point for fire kampe, hvilket er to mere end Finland, der på mål af Hyppiä og Litmanen sejrede 2-0 ude over Kasakhstan.

Nærmeste forfølgere er Belgien og Polen med syv point, mens Portugal kun har fire point, men til gengæld har spillet en kamp færre end de fire førnævnte landshold.