Generelle

OB vil hente forstærkning

Sportsligt og økonomisk blev det en fremragende aften for OB, da Hertha Berlin blev sendt hjem til Tyskland med et 1-0 nederlag. Den fynske klubs adgang til gruppespillet giver en økonomisk gevinst, som skal forstærke truppen.

"Det her betyder en økonomisk optur, som helt klart giver os nogle muligheder for forstærkninger ved transferåbningen til vinter," siger OB-direktør Kim Brink til B.T.

Gruppespillet giver adgang til to hjemmekampe og to udekampe med udsigt til en millionindtjening - alt afhængig af, hvilke modstandere OB får.

Lodtrækningen til gruppespillet foregår på tirsdag i Nyon.