Generelle

OB overvandt chokstart

OB er klar til at spille med i første runde af UEFA Cup'en, da den fynske klub torsdag aften overvandt en chokstart fra deres walisiske modstandere og siden kørte en storsejr hjem.

OB havde en 1-0 føring med til returkampen på Liberty stadium i Swansea mod Llanelli AFC, men den var allerede udlignet efter ti minutters spil, da hjemmeholdets Antonio Corbisiero scorede.

Mads Timm fik dog hurtigt udlignet, og Esben Hansen gjorde det inden pausen til 2-1, hvilket betød at waliserne kom på en umulig opgave med at skulle op og score tre gange.

Efter pausen øgede Anders Møller Christensen, Jan Tore Ophaug og Bechara til slutresultatet 5-1, der gav et meget godt billede af den kamp.

Der er lodtrækning til første runde fredag i Monaco.