Generelle

Nye retningslinier i Vejle

Den tidligere U21-landstræner Flemming Serritslev valgte tirsdag at stoppe som sportsdirektør i Vejle Boldklub Elitefodbold A/S, og det har skabt nye retningslinjer for til- og afgang i spillertruppen.

Det bliver nu Vejles cheftræner Kim Poulsen, der i samarbejde med sit team, skal indstille køb og salg af spillere til klubbens sportsudvalg. Ordførende direktør Henrik Tønder får til opgave at udtale sig om spillerhandler i Vejle boldklub.

Vejle Boldklub har endnu ikke taget stilling til en eventuel ansættelse af en ny sportsdirektør.