Napoli slog Juventus ud
Juventus tabte på udebane foran hele 60.000 tilskuere efter straffesparkskonkurrence til Napoli Soccer fra Serie C1. Napoli vandt straffesparkskonkurrencen med 7-6, efter at der stod 3-3 efter 120 minutters spilletid.
Giorgio Chiellini bragte Juventus foran i første halvleg, men Christian Bucchi og Emanuele Calaio fik vendt billedet for Napoli, før Del Piero tog fat og udlignede med tolv minutter igen.
To minutter før den forlægede spilletid var slut scorede del Piero så, hvad man troede var sejrsmålet, men Paolo Cannavaro, lillebror til Fabio i Real Madrid, fik udlignet minuttet efter.
I næste runde skal Napoli møde Parma.