Generelle

Mermaid vil dominere DM

Det lyder ambitiøst, men årets DM i No Limit Texas Hold'em kan meget vel blive domineret af danskejede Mermaid Poker.

Ikke mindre end 34 spillere stiller op for Mermaid i Casino Copenhagens første indledende DM-heat, og i alt har Mermaid tilmeldt 86 håbefulde deltagere. Unægtelig et højt deltagerantal, og ambitionerne er på samme niveau.

- Det er klart vi har forventninger om, at få en del folk i finalen udtaler Tonny Christensen fra Mermaid Poker.

Mermaid har haft så stor succes med deres DM kampagne, at de har valgt at afbryde den en uge før forventet.