Mål af Bendtner og Nygaard
Bendtner blev matchvinder med et mål efter 25 minutter, da Birmingham på udebane slog Coventry med 1-0.
Også Marc Nygaards scoring udløste point. Danskeren udlignede i det 83. minut tyve minutter efter han kom på banen til slutresultatet 3-3 i udekampen mod West Bromwich Albion, der havde den danske forsvarsspiller Martin Albrechtsen med fra start.
Birmingham er med resultatet på fjerdepladsen, der giver adgang til playoff et point foran lokalrivalerne West Bromwich. Queens Park er stadig involveret i bundkampen på en 20. plads tre point over nedrykningsstregen.