Generelle

Lorentzen skadet igen

Som om skadeslisten i Brøndby ikke var lang nok i forvejen har Kasper Lorentzen nu igen fået problemer med det ene knæ.

Han fik et slag over det højre knæ i søndagens kamp mod FCK i Parken og scannes onsdag. Vurderingen er at det handler om menisken, men der foreligger først svar om nogle dage.

En skade i venstre knæ satte Kasper Lorentzen ud af spillet hele foråret, så han bl.a. gik glip af U/21-EM-slutrunden.

Kasper Lorentzen var tirsdag inviteret til at træne sammen med A-landsholdet, men måtte melde fra pga. skaden, der formentlig nu koster ham U/21-landskampen i Holland på tirsdag.