Liga Cup-finalist slået ud
For de danske spillere var det både op og ned i tirsdagens kampe. Marc Nygaard scorede til 1-0 for Queens Park Rangers på udebane mod Port Vale, men måtte udgå med en skade i pausen, og så vandt Port Vale 3-2.
Charlton med Dennis Rommedahl på holdet gik videre med en 1-0 sejr hjemme over Carlisle, mens Poul Hübertz og Millwall blev slået klart på hjemmebane af Southampton med 4-0.
Anderledes positivt gik det for Nicklas Bendtner og Birmingham, der hjemme slog Wrexham med 2-1 efter forlænget spilletid. Bendtner spillede den sidste halvdel af kampen, men uden at score.