Larsen og lærepengene

"Det var da godt nok noget lort det deroppe i Holbæk."

En sød bemærkning fra en sikkert kær kollega. Tak for kaffe!

Henrik "Store" Larsen måtte høre for oprykningen, der glippede med den sjællandske 2. divisionsklub i foråret.

"Jeg var lige vendt tilbage fra landstrænerjobbet på Færøerne og gik rundt og var ivrig efter at komme ind i dansk fodbold igen. Men set i bakspejlet kan jeg godt se, at det var en fejltagelse," siger den 40-årige Larsen om trænervikariatet, som varede en måneds tid.

"En måned er ingen tid til at implementere de ting, man gerne vil. Det er så de lærepenge, jeg har betalt," siger Larsen, der som træner måtte tage skraldet for forspringet, der smuldrede og oprykningen, der glippede.

Men nogle gange glemmer folk alle "mellemregningerne" og de forklaringer, der også ligger til grund for resultaterne. Uroen, alt det der foregik i klubbens kulisser.

"Men i den sidste ende var det mit ansvar som træner, og det bliver jo skrevet ind på ens CV. Jeg skulle nok have holdt nallerne væk fra den historie, det kan jeg godt se nu, " siger Larsen, som på den baggrund er ekstra glad for sin aktuelle succes og for, at det kører for Køge.

"Man kan da godt komme lidt i tvivl om, hvorvidt det næste job nu også kommer, selv om tiden var kort deroppe. Men forhåbentlig vurderer folk også ud fra de andre ting, man har lavet. Men som træner ved man jo godt, at man i bund og grund bliver vurderet fra uge til uge, og så er den ikke længere. Der er ikke nogen nøjagtig facitliste over, hvad der er godt og skidt."

Henrik Larsen er i gang i trænerbranchen på syvende år efter starten som assistent for Kim Brink i FC København. Som en direkte overgang fra karrieren som spiller. Han var aldrig i tvivl om, at det var den vej han skulle gå.

"Jeg har spillet fodbold, siden jeg var fire år, det har været hele mit liv. Jeg kunne måske også være blevet scout f.eks., men jeg tror, at min kompetence ligger inde på banen og ikke oppe på tribunen. Så jeg tog FCK-jobbet for at se, hvad det var og for at lære noget. Men jeg vil da ikke afvise, at jeg senere hen kunne blive et eller andet inden for scouting, men at løbe rundt og fiske spillere var altså ikke lige det, der tændte mig."

Har du nogensinde gjort dig andre overvejelser, der rækker ud over fodbolden?

"Nej, jeg har godt nok en kontoruddannelse, men som sagt så er fodbolden mit liv, det jeg hele vejen har satset på. En dag, jeg sad derhjemme og kiggede ud af vinduet, tænkte jeg ved mig selv: "Larsen, du kunne jo også beskæftige dig med noget helt andet…", men nej, det kunne Larsen ikke."

Og den gamle landsholdsspiller er ikke den, der lægger fem års-planer.

"Nej, jeg tager en dag ad gangen. Man ved jo, at alt kan ske i fodbold. De kan lave en fusion næste år, og så er jeg måske ude af røret. Vi kan tabe de næste fire kampe i træk, og så er jeg måske også ude af røret. Det er en del af spillet, og det er jeg forberedt på, men jeg har ingen planer, der rækker fem år frem i tiden."

Men hvad han ved er, at den dag han har mistet glæden ved spillet og ved jobbet, så er han en færdig mand i branchen.

"Så længe det er sjovt, og så længe jeg føler, at jeg har noget at komme med og kan flytte på nogle ting, så går det. Men den dag jeg ikke mere er i stand til at inspirere spillerne, så er den ikke længere."

Og i Henrik Larsens verden skal fodbold også handle om at have det sjovt.

"Selvfølgelig skal man tage spillet alvorligt, men det kan også blive for meget," mener Larsen, der i sin tid som spiller var kendt som en af landsholdets muntre sønner.

Det handler om at finde balancen.

"John "Faxe" og jeg var jo kendt som nogle spasmagere, men når vi var på, så var vi altså på. Vi kunne have det sjovt i fritiden, men i kampene var det alvor. Det var jo derfor, at vi blev europamestre i 1992!"

Var det svært for dig at lave koblingen til den ansvarlige træner, der også skal kunne skrue bissen på?

"Det afhænger jo af, hvordan man er som person. Jeg har altid kunnet lide at lave sjov, og det holder jeg fast ved. Men du kan da godt sige, at jeg har været gennem en mental modningsproces som træner, og der har da også været episoder, hvor jeg har skruet bissen på. Men der skal altså også være plads til lidt pjat med bolden under træningen, men når først vi tager fat på øvelserne, så er det alvor," siger Larsen, som ikke er den type træner, der holder sine spillere på 20 meters afstand med streng mine.

Det kan også blive så seriøst, at det hele går hen og bliver for kedeligt, og det er ikke godt for fodbolden. For så rammer det på motivationen, mener han.

"Glæden ved spillet er 15-20 procent af motivationen og måske den allervigtigste del."

Det er eksempelvis fint nok, at eksperterne dikterer sunde kostplaner med pasta i store mængder, men det gør altså ikke noget, hvis man engang imellem spiser pølse med brød til, mener Larsen, som i sin rød-hvide periode altid så hen til den stegte sild, som indgik i frokostmenuen på landsholdsbasen på hotel Marina i Vedbæk.

På jobbet gælder det om at finde balancen mellem den muntre og den seriøse Henrik Larsen. Og grundlæggende er han ikke vildt uenig med den gamle komiker Jørgen Ryg, når han fyrede den af fra revyscenen:

"Hvorfor fanden skal det være så surt alt sammen?"