Kultholdet fra Tivoli

Det gamle, hårdtprøvede, men yderst charmerende Tivoli er et meget godt billede på den forskel, der er fra oprykker og til tophold i Bundesligaen. Alemannia Aachens hjemmebane har plads til 21.300 tilskuere til kampene, men kun 3.700 kan få en siddeplads, så de resterende 17.600 fans må finde sig i at stå op under hele kampen. Men det gør de gerne, for fodbolden er det vigtigste i Aachen. Her tænker man ikke på statussymboler og prestigeprojekter. Fodbolden kommer i første række.

Aachen emmer af fodboldkultur og traditionsklubben vil nok ikke føle sig hjemme på stadions som for eksempel det futuristiske VELTINS-Arena i Schalke, for her kommer Aachens underdogs til at føle sig som de nye drenge i klassen. Men det passer sandsynligvis klubbens fans vældigt godt. De elsker nemlig deres de hjemlige omgivelser og skifter nødig hjemmebanen ud med et nyt stadionkompleks. Fodbolden kommer i første række.

"Aachens eneste store bonus er deres hjemmebane. Tivoli er et intimt stadion og det lugter lidt af fodbold ligesom i St. Pauli," siger Bjarne Goldbæk, der selv har spillet på Tivoli mange gange.

Goldbæks forklaring på klubbens kultstatus i Tyskland tager først og fremmest udgangspunkt i det berømte stadion, men fremhæver også klubbens ry som traditionsklub.

"Folk er nok lidt trætte af de "kunstige" hold, som hurtigt kan købe sig til et stærkt hold. Så er der mere fodbold over hold som Alemannia Aachen, St. Pauli og 1860 München. Det er hold som har været nede, men som har brugt tid og kræfter på at komme op igen," vurderer den tidligere landsholdsspiller.

Fodbold i Aachen er nærmest et unikt kapitel i tysk fodbold. Byen ligger i det vestligste Tyskland, lige på grænsen til Holland og Belgien. Her residerede Karl den Store i 800-tallet, og byens centrale beliggenhed har gjort den til hjemsted for internationale kongresser og fredsslutninger. Kejserbyen byder på varme kilder og kurbade, og hvert år er den velfriserede provinsby vært for store internationale turneringer i ridebanespringning.

Velfriseret kan man derimod ikke kalde stilen i fodboldklubben Alemannia Aachen, som længe har haft ry for at spille noget af det mest primitive fodbold i Tyskland. Stilen har længe ligget op af det klassiske kick-and-rush og har været præget af et stort engagement i en enhed uden de store profiler. Klubbens stadion, Tivoli, blev bygget i 1908 og ombygget i 1946 og er kendetegnet ved den ringe komfort og det store brøl fra det trofaste publikum, der trods sportslige nedture fortsat bakker op om holdet. Atmosfæren styrkes af, at Tivoli ikke præges af en omkringliggende atletikbane, så tilskuerne står nærmest helt inde på kridtstregerne.

De højlydte tilhængere kunne før denne sæson se deres helte indløse billet til Bundesligaen for første gang i 36 år, men holdet er faktisk blevet trimmet til opgaven gennem de seneste år. Forstærkninger har klubben tilknyttet, selv om navnene ikke er prangende, men holdet lever også først og fremmest på organisation og følelsen af at være en enhed og kæmpe som en enhed. Hvis man skal fremhæve en stjerne i klubben, så er det 23-årige Jan Schlaudraff. Den unge angriber har fået sin debut på det tyske A-landshold og bliver snart et oplagt transfermål for de etablerede storklubber.

Europæisk succes

Aachen blev noget utraditionelt en europæisk succes i sæsonen 2004-2005, da holdet fra den næstbedste tyske række klarede sig over alt forventning i UEFA Cup'en. Adgangen til europæisk fodbold blev sikret gennem den tyske pokalfinale som Werder Bremen vandt med 3-2. Werder Bremen blev mestre det år og derfor gik UEFA Cup-pladsen til Alemannia Aachen. Holdet formåede endda at spille sig videre til gruppespillet. Her sluttede de tyske underdogs på tredjepladsen blandt andet via en hjemmesejr over franske Lille og en udesejr over AEK Athen. Derefter skulle Alemannia Aachen møde AZ Alkmaar, men hollænderne vandt samlet med 2-1 og det blev således endestationen for tyskerne. Endelig lidt succes for Alemannia Aachen der senest havde lidt succes i 1960erne. Holdet kulminerede i 1969 med andenpladsen i Bundesligaen. Året efter endte dog med en katastrofal nedrykning til 2. Bundesliga, men nu er Alemannia Aachen tilbage i Bundesligaen igen, og den øjeblikkelige syvendeplads lover godt for fremtiden. Bjarne Goldbæk vil i hvert fald ikke sætte Alemannia Aachen øverst på listen over potentielle nedrykkere.

"Jeg kan ikke forestille mig, at Aachen slutter der, hvor de ligger nu. De spiller i princippet stadig mod nedrykning, men jeg vil da sætte Bochum og Wolfsburg højere på listen over nedrykning," fastslår Goldbæk.