Generelle

Kahlenberg smider gipsen

Det er fortsat noget usikkert, hvornår Thomas Kahlenberg er klar til at gøre come back, men i hvert fald han har nu smidt gipsen omkring sit højre knæ.

Den danske landsholdsspiller pådrog sig en ledbåndsskade i Auxerres udekamp mod Lens tilbage i oktober og kiggede ind i udsigten til en flere måneder lang inaktiv periode. Trods alt går det fremad nu, men hvornår han atter er tilbage på banen, tør han ikke sige med nogen sikkerhed.

"Jeg kan håbe på, at jeg er tilbage inden jul, men med den type skade er det mest realistisk, at jeg først er klar igen efter jule- og nytårspausen," siger Thomas Kahlenberg til tipsbladet.dk. Søndag aften så han sine kolleger vinde tiltrængt over Toulouse, der blev besejret 1-0 på Abbé Deschamps, og dermed brød Auxerre med en trøstesløs serie på fem kampe uden sejr.

"Der skal mere end én sejr til et vendepunkt, men jeg synes, at der har været fremgang at se i det seneste par kampe," siger Kahlenberg, hvis klub temmelig uventet er havnet på den nederste halvdel af tabellen.