Jackpot til Hjørring
Det var heller ikke verdens mest overraskende resultater, som kuponen bød på, men det ændrer ikke en tøddel ved den fine bedrift, og ingen af de 31 øvrige hold formåede at ramme jackpot. Det sørgede Arsenal for, idet langt de fleste af holdene havde troet på, at de hjemme kunne skyde Newcastle i sænk. Og det kunne de ikke.
Trods 13'eren er Hjørring 6 langt fra sikker på at gå videre, der skal sejr på bordet igen i sidste runde af mellempuljespillet, og selvom det skulle lykkes at indfange tre point, er de stadig afhængig af at resultat af den anden kamp i puljen falder ud til deres fordel. Pulje 7 er i det hele taget et giftigt foretagende, idet alle fire hold teoretisk stadig kan sikre sig videre adgang, her iblandt Randers 6, mestrene fra 2004, og måske deres rutine i disse afgørende situationer kan komme dem til gode.
Sidste års vinderhold fra Holstebro lod sig i år splitte op i to på på Holstebro 1 og Holstebro 3, og medlemmerne på sidstnævnte hold har ikke mulighed for at forsvare titlen. Med kun ét point i de to første kampe er de færdige i årets dyst. Det er Holstebro 1 til gengæld ikke, de ligger på fire point efter sejr i weekendens runde over Amager 1, der var blandt de hold, der faldt på en tro på Arsenal. Holstebro 1 møder i sidste runde Grenå, og vinderen er sikker på videre adgang.
Helsingør 1 kan langt ude i teorien også sikre sig videre adgang til næste runde, men det kræver en hel del mere held, end der blev dem til del i weekenden. På systemet U 8-3-598 missede de en sikker og en halvgardering, og får stadig kun ni rigtige som bedste række. Det er ikke optimalt.
I Pulje 8, mellempuljernes dynamitgruppe, kan tre hold stadig booke adgang til næste runde. Kun Vejle 9 er færdig, og de møder i sidste runde Randers 7, der med sejr ryger på frem point. Thisted 4 og Lyngby 1 står begge på fire point og mødes i sidste runde.
Hvordan det går, ser vi nærmere på næste tirsdag.