Ingen dramatik i Brøndby
"Der er ingen grund til at dramatisere, at vi har holdt møde her til formiddag. Vi har tabt point i to hjemmekampe i træk, hvor vi har spillet dårligt. Og når tingene således ikke går helt som vi ønsker, er det i hvert fald for mig meget naturligt, at man sætter sig og taler situationen igennem, og på den måde giver hinanden mulighed for at komme frem med de ideer og synspunkter man sidder med, så man ikke bliver fastholdt i negative tanker om at det bare går dårligt," siger Meulensteen efter mødet til klubbens hjemmeside og fortsætter:
"Ja, tingene går ikke helt som vi gerne have. Dét anerkender vi, og det arbejder i fællesskab hårdt på at ændre. Det har vi bekræftet hinanden i dag. Og det vil vi gøre med et positivt udgangspunkt, så et par kampes dårlige resultater ikke skaber en snebold-effekt hvor vores tanker hele tiden går på hvad der gik galt. Vi kender vores styrker, vi ved hvordan vi gerne vil spille, og det er oplægget til lørdagens kamp mod Horsens. Jeg kan godt forstå at livet er hårdt for vores fans i øjeblikket. De har ret til at være skuffede, men det også vigtigt at de ikke bliver fanget i en negativ spiral. Deres styrke er den opbakning de kamp efter kamp leverer til spillerne, og i en tid hvor spillet ikke kører, er denne opbakning endnu mere afgørende for spillerne, så derfor kan jeg kun opfordre dem til at holde fast," siger René Meulensteen.
Brøndby skal forsøge at rejse sig på banen i lørdagens kamp mod Horsens.