Gravesen-kasse i Old Firm
Thomas Gravesen fik en hovedrolle for sin nye klub, da sæsonens første udgave af Old Firm blev afgjort på Celtic Park. Hjemmeholdet var klart bedste mandskab, og det var såmænd helt fortjent, at de grøn-hvide kunne tage en 2-0 sejr og ligaens suveræne førsteplads.
De forsvarende skotske mestre kom foran efter 34 minutter, da Gravesen fik headet en retur i kassen. Danskerens første mål for den skotske storklub varmede, og af jubelscenerne at dømme, var den scoring ultra vigtig for Graver.
Efter en tid, hvor overskrifterne har handlet om afskeden med det danske landshold var det tydeligt forløsende at kunne lade støvlerne klare al argumentationen.
Selv om at Rangers var bedre med efter pausen, blev det til en ciffermæssig sikker sejr til favoritterne. Kenny Miller scorede til 2-0. Celtic er alene i spidsen af den skotske Premier League. Nu med hele syv point ned til Rangers.