Generelle

GF godt i gang med storsejr

Århusianerne fik en regulær drømmestart på opholdet i Viasat Sport Divisionen. Hjemme på NRGi Park fik Kolding en ordentlig tur i maskineriet.

AGF's fans har ry for at have urimelig stor tiltro til deres udvalgte, men der er nok alligevel ikke en eneste AGF-tilhænger, der ikke har været en smule skeptisk, bekymret og tvivlende på om holdet kan vise sig bedre end alle andre i 1. division, og om Ove Pedersens mandskab kan rykke op i SAS Ligaen igen efter blot en enkelt sæson.

Tvivl og bekymringer blev nok mindre hos de mange fans efter at de søndag havde set deres stjerner ydmyge Kolding FC med 4-1.

De hvide fra Fredensvang var bedst fra første fløjt og fik samtidigt en fantastisk start på opgøret. Nyindkøbte Ole Budtz sendte GF'erne i front efter blot fire minutter. Peter Foldgast fulgte op blot fem minutter senere. Og der var end ikke spillet en halv time, før Lars Pleidrup sendte sit hold foran 3-0. Peter Foldgast nåede også lige at lukke første halvleg ned med sin anden kasse.

Efter pauseteen fandt hjemmeholdet en smule af det tempo, som de viste i sidste sæson, frem og Kolding fik lidt mere spil. Karsten From reducerede til kampens resultat 4-1 efter en times tid.