Generelle

Fem år mere med Carlsberg

OB og Carlsberg fortsætter samarbejdet, så det gælder fem år frem til 2011. Bryggeriet og den fynske fodboldklub har allerede fulgtes ad i fem år, og den nye aftale er mere omfattende end den første, udtaler administrerende OB-direktør Thomas Christensen. Uden dog at sætte tal på.

"Med den nye aftale styrker vi mulighederne for såvel sportsligt som kommercielt at fortsætte den positive udvikling. Carlsberg arbejder yderst professionelt  med sportssponsorering, og deres tilstedeværelse i OB er en blåstempling af vores arbejde", uddyber Thomas Christensen.