Federer fejler ikke
Tirsdag 16.55
5. Roger Federer - Yeu-Tzuoo Wang (0-2) 1, 1 bold
Odds 1,18
Kan du finde odds 1,18 uden handicap på Roger Federers kamp i første runde af US Open, er der kun ét at gøre: kyl hele terminen efter schweizeren. Men det er højst utænkeligt, at nogen smider 1,18 på markedet i denne kamp, og så må vi nøjes med dette odds på et handicap-spil, men det er stadig godt nok. Federer spilder ikke tiden her, men tager kampen i tre sæt.
Tirsdag 16.55
10. Lleyton Hewitt - Albert Montanes (0-2) 1, 1 bold
Odds 1,50
Lidt mere usikkert er det, om Lleyton Hewitt kan køre sin kamp hjem i tre sæt, men det burde han, selvom det skal med, at det efterhånden er nogle måneder siden, at australieren har imponeret. Det er dog mere end nogle måneder siden, at Montanes har imponeret med noget som helst, og da især ikke på hard court, hvor Lleyton Hewitt trods alt har stolte traditioner, som tidligere vinder af blandt andet US Open.
Tirsdag 16.55
12. Tomas Berdych - Boris Pashanski (0-2) 1, 1 bold
Odds 1,60
Hvad Berdych er i stand til på hard court kan man aflæse i, at han to år i træk har slået Rafael Nadal i en opvarmningsturnering til US Open. Det gør man ikke, uden at kunne et eller andet specielt med den lille gule bold, og vi forudser ikke de store problemer for tjekken i hans første runde kamp mod Pashanski, der ikke har de store resultater bag sig i år.
Tirsdag 16.55
13. Andrew Murray - Robert Kendrick (0-1) 1, 1 bold
Odds 1,20
Robert Kendrick får et sæt på forhånd, og det forspring skulle Murray gerne være i stand til at indhente. Skotten har haft et glimrende forløb i de amerikanske hard court-turneringer, og siden Wimbledon er det blevet til en finale, to semifinaler og en kvartfinale. At formen er i orden viste Murray ikke mindst ved at slå Roger Federer i to sæt. Den første spiller i år, udover Rafael Nadal, der har slået Federer i en officiel turnering. Kendrick har slået sig vej til US Open via kvalifikationsspillet, men længere end første runde tvivler vi kraftigt på, at han når.
Tirsdag 16.55
21. Gaston Gaudio - Andreas Seppi 2, 1 bold
Odds 2,25
Hvis vi lige først starter med at tage det helt store usikkerhedsmoment; Seppi har ikke haft nogen stor sæson på de amerikanske hard court-baner, og har i øvrigt heller aldrig hentet resultater, der er værd at nævne i US Open. Når det så er sagt, er han oppe imod en spiller for hvem alt andet en grus betragtes som noget nær pesten. Kun én kamp på hard court er det blevet til for Gaudio i denne sæsons amerikanske turneringer, der altid leder op til US Open, og her fik han klø af Moya. Gaudio ved, at der ikke venter ham noget stort resultat i US Open, og så er han typen, der hurtigt kan miste motivationen, såfremt tingene går ham imod. Til odds 2,25 er det som regel værd at spille imod Gaudio, når ikke kampen afvikles på grus, og dette er undtagelse.
Tirsdag 20.25
36. Forfar - Arbroath 1, 1 bold
Odds 1,75
En lille smule fodbold skal vi også lige have med i denne i øvrigt fodboldmæssigt særdeles tynde midtuge, men holdene fra de nedre divisioner i Skotland spiller da heldigvis deres egen lille pokalturnering, og her tror vi, at Forfar på egen bane vil sætte Arbroath på plads. Det skal med, at hjemmeholdet indtil videre kun står noteret for én ligasejr i den tredjebedste række, men for 14 dage siden viste de i denne pokalturnering, at de ikke er helt enkle at bide skeer med på eget græs, idet man her slog Dundee FC fra første division. Her venter et hold, der til daglig spiller en række lavere end Forfar, og det skal da noteres, at Arbroath i sidste runde slog Brechin på udebane. Brechin, der til daglig spiller i samme division som Forfar, der så til gengæld skulle være advaret, og til 1,75 prøver vi et-tallet af.