Generelle

FCK trak Manchester United

FC København havnede torsdag ved lodtrækningen til Champions Leagues gruppespil i pulje med den engelske storklub Manchester United.

De øvrige modstandere i puljen bliver Celtic fra Skotland og portugisiske Benfica.

FCK har ikke tidligere mødt nogle af de tre hold på internationalt plan, men Manchester United var Brøndbys modstandere sidst et dansk hold spillede i Champions League. Det var i sæsonen 1998/99, hvor englænderne med Peter Schmeichel på mål vandt 6-2 i Parken og 4-0 på Old Trafford.

Celtic synes at være den mest overkommelige modstander af de tre, mens Manchester United nok bliver den sværeste. Men Benfica nåede kvartfinalerne i turneringen sidste sæson - endda ved at eliminere Manchester United i gruppespillet - så gruppen synes forholdsvis åben.