Generelle

Farvel til Miti og Tembo

Gamle navne som Per Pedersen, Stig Tøfting, Carsten Hemmingsen, Bo Henriksen og Steen Nedergaard blander sig med de lidt yngre, når OB fredag 6. oktober blænder op for testimonalfodbold på Odense Stadion alias Fionia Park.

Det er den store takke- og afskedsforestilling for zambierne Andrew Tembo og Mwape Miti, det drejer sig om, og de har til lejligheden opstillet hver deres mandskab, kaldet Miti All Stars og Tembo Dream Team. For det første hold har Roald Poulsen og Uffe Pedersen indvilliget i være træner, mens Bruce Rioch og Troels Bech står i spidsen for det andet.

Entréen fra kampen går ubeskåret til de to spillere samt til bekæmpelse af fattigdom og AIDS i spillernes hjemland.