Video : Tipsbladet
Generelle

Engelsk klub køber dansker

Den danske keeper Lukas Jensen skifter til Championship-klubben Millwall. Han var i den seneste sæson en stor profil i League One-klubben Lincoln City.

Lukas Jensen er ved at opbygge sig en solid karriere i engelsk fodbold. 

Den danske keeper har tidligere været en del af blandt andet Burnley, og i den seneste sæson var han fast sidste skanse for League One-mandskabet Lincoln City. 

De gode præstationer har Millwall også lagt mærke til. 

Championship-klubben skriver nemlig på sin hjemmeside, at mandskabet har købt Lukas Jensen.

Jensens kontrakt med Lincoln City løb til sommeren 2025.

Millwall meddeler, at Jensen har skrevet under på en lang kontrakt med klubben uden at specificere det mere. 

25-årige Jensen har tidligere tørnet ud for FC Helsingør og HIK i Danmark. 

I den seneste sæson fik den danske keeper 45 kampe i League One for Lincoln City, og her stod han for hele 19 clean sheets.