Debutant bag dansk sejr
Den 20-årige kantspiller var kommet på banen syv minutter før pausen, da Herfølges Martin Christensen udgik med et trælår. Og to minutter ind i 2. halvleg scorede Tobias Mikkelsen kampens eneste mål, da han udnyttede sin hurtighed på en dyb stikning fra Leon Jessen.
Senere fik også AaBs Patrick Kristensen bolden i nettet, men målet blev annuilleret for offside. Gode redninger af Kenneth Stenild i det danske mål gjorde at danskerne kunne køre sejren hjem.
Udover Tobias Mikkelsen var der landsholdsdebut til AaBs Jens-Kristian Sørensen og Nicklas Pedersen fra Herfølge. Sidstnævnte var med fra start i front.