Generelle

Da Ken Aston så lyset

Fodboldens røde og gule kort blev "opfundet" i et lysreguleret London-kryds

Det var den engelske dommer Ken Aston, som fik idéen til fodboldens røde og gule kort, da han en dag på vej hjem fra Wembley Stadium sad i sin bil og ventede på grønt lys i et lysreguleret kryds på Kensington High Street i det vestlige London.

Advarsler og udvisninger havde allerede været indført i årtier, men i internationale turneringer havde sprogforviklinger ofte skabt forvirring om, hvad dommeren egentlig havde sagt og dikteret i situationen. Spillerne stod forvirrede tilbage og vidste ikke, om de bare havde fået en løftet pegefinger eller en bortvisning fra banen.

Berømte var ikke mindst de tumultagtige scener, som udspillede sig under kampen mellem de engelske VM-værter og Argentina ved slutrunden i 1966, en kamp der blev ledet af den tyske dommer Rudolf Kreitlein.

En argentinsk spiller blev udvist, men forstod ikke, hvad tyskeren sagde, eller lod måske som om han ikke forstod. Først efter ni minutters parlamenteren frem og tilbage accepterede den ophidsede sydamerikaner at forlade banen. På tribunerne sad folk og så til og var lige så forvirrede.

Efter kampen erfarede Ken Aston, at den engelske forsvarer Jack Charlton havde fået en advarsel, men en forbløffet Charlton fandt først selv ud af det, da han læste om det i aviserne, hvorefter han kontaktede Aston, som havde ansvaret for VM-dommerne.

Aston forstod, at der var et akut behov for et sprogneutralt redskab, som kunne forstås på tværs af alle landegrænser. Og det var mens han sad og ventede i krydset på Kensington High Street, at han i dobbelt forstand så lyset.

Lyskurven skiftede fra rødt over gult til grønt, sådan fungerer det overalt i verden, og da Aston trådte på speederen, havde han fået idéen til det røde og det gule kort, som med ét slag ville rydde alle misforståelser ad vejen.

De farvede kort blev første gang benyttet ved VM-slutrunden i Mexico i 1970, hvor der dog mærkværdigvis ikke fandt en eneste udvisning sted. De første røde kort ved et VM fik chileneren Caszely den tvivlsomme ære at se fire år senere i Vesttyskland.

Brugen af kortene havde bidt sig fast, men blev først obligatorisk på alle fodboldens niveauer fra og med 1992.

Ken Aston, lærer i det civile, var en højt respekteret dommer, som bl.a. dømte den berygtede kamp ved VM 1962 i Chile mellem værtsnationen og Italien, en kamp som blev afviklet i en ond atmosfære og af eftertiden omtaltes som "Slaget i Santiago". FIFA gjorde brug af hans ekspertise ved de følgende slutrunder i 1966, 1970 og 1974, og han sad i FIFAs dommerkomité i otte år, hvoraf de fire som formand.

Aston var altså en en mand af indflydelse, som havde mange andre gode idéer at byde på. Bl.a. var det ham, som introducerede reservedommeren, der kunne træde til i tilfælde af, at dommeren f.eks. blev skadet og var ude af stand til at fortsætte. I 1997 eller fire år inden sin død i 2001 i en alder af 86 år blev Aston hædret med den engelske MBE-orden for sin indsats for fodbolden.