Generelle

Charlton vil have mere

Selv om den nye Charlton-manager Iain Dowie for alvor gjorde sin entre på transfermarkedet i går tirsdag, er han ikke færdig endnu, selv om indkøbet af Liverpool-forsvareren Djimi Traoré og Newcastles midtbanemand Amdy Fayé for 22 millioner kroner hver var en god start.

»Vi er meget tilfredse med at have købt to kvalitetsspillere, og de vil begge forbedre vores førsteholdstrup. Men vi arbejder hårdt på flere andre indkøb og forhåbentlig kan vi snart præsentere noget nyt,« sagde Dowie.

London-klubbens mest spektakulære sommertransfer var ellers hidtil den fritstillede og 34-årige angriber Jimmy Floyd Hasselbaink fra Middlesbrough.