Den mexikanske angriber, Javier Borgetti, der var blandt sit lands bedste under den overståede Confederations Cup i Tyskland, skifter til engelsk fodbold, nærmere betegnet Bolton.
Det bekræfter hans nuværende arbejdsgiver, den mexikanske klub Pachuca.
Dermed bliver den 31-årige måltyv den første mexicaner, der skifter fra mexikansk til engelsk fodbold. Bolton må punge ud med godt 11 millioner danske kroner.