Benfica-stjerner tvivlsomme
Midtbanespilleren Rui Costa fik en mindre skade i lørdagens ligakamp mod Boavista, der betød, at han måtte nøjes med vægttræning søndag.
Tvivlsomme til kampen mod FC København er også anføreren Simao Sabrosa og den italienske angriber Fabrizio Miccoli.
Både Simao og Miccoli er officielt kommet sig over mindre skader, men har endnu ikke trænet for fuld kraft med førsteholdstruppen, men måtte nøjes med løbetræning. Derfor er det tvivlsomt, om de er i form til en plads i startopstillingen mod FC København.